BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for miljøsagsbehandling? Er du klar på myndighedsarbejde i en kommune, der vægter god kommunikation og dialog i kombination med teknisk viden til at opnå det bedste resultat? Så kom og bliv vores kollega og vær med til at udvikle virksomhedsområdet i Thy.
Du bliver en del af et team på 7 medarbejdere, hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder på tværs i hele organisationen og er i tæt dialog med borgere, virksomheder og rådgivere. Kommunikation kombineret med en stærk faglighed er nøgleordene for os.
Om jobbet
Vi er en mindre kommune, og du vil få et alsidigt job, hvor du får lov til at bidrage fra første dag. I teamet sidder vi blandt andet med myndighedsopgaver inden for miljøområdet; tilsyn hos virksomheder, miljøgodkendelser, klagesager, grundvand, processpildevand, affald og jordforurening. Du skal være klar på, hvad end der kræves.
Du sidder ikke alene. Vi arbejder som et team, og løfter i flok, men du skal også være klar til at drive processer og afsøge muligheder selvstændigt, og du skal kunne afslutte dine opgaver. Dialog med borgere, virksomheder, rådgivere og dine kollegaer er en stor del af dagligdagen, og derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant naturvidenskabelig uddannelse som ingeniør, cand.scient. eller lignende
- har erfaring med eller lyst til at arbejde med lovgivning inden for miljøområdet
- har evnen til at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og skriftligt
- kan se sagerne fra flere perspektiver og derved bidrage til at finde løsninger, der tilgodeser flere interessenter
- kan indgå konstruktivt i tværfaglige sammenhænge og løse opgaver selvstændigt
- har kørekort.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende organisation, der er i løbende udvikling, og hvor du får lov til at udvikle dig fagligt. En arbejdsplads med fleksibilitet, hvor der er et bredt tværfagligt samarbejde, medindflydelse og et højt aktivitetsniveau. Arbejdsmiljøet er uformelt med respekt for hinanden, plads til humor og et godt socialt fællesskab i og uden for teamet.
Du kommer til at indgå i Team Industri, som er en del af Plan- og Miljøafdelingen i Thisted Kommune. Vi har adresse i Hurup under forvaltningen Teknik, Erhverv og Beskæftigelse.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2024 kl. 12:00, og vi forventer at holde samtaler i uge 12 (tirs- og onsdag). Tiltrædelse sker den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Bemærk at arbejdsstedet er Kirkevej 9, 7760 Hurup.
Kontakt vedrørende stillingen
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan du kontakte sektionsleder, Pia Jensen på telefon 99 17 22 64 eller PIJ@thisted.dk eller miljøsagsbehandler Jannie Kalør Svendsen på telefon 99 17 22 26 eller JKSV@thisted.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Teknisk forvaltning - Administration, Kirkevej, 7760 Hurup Thy
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990608