Vil du være med til at sikre markedets bedste serviceoplevelse?
Hos Idealcombi er høj kvalitet ikke kun noget, der kendetegner vores produkter, det gælder også den service, vi leverer til vores kunder.
For at styrke vores serviceafdeling søger vi nu en teknisk kunderådgiver til hovedkontoret i Hurup Thy. Du bliver en del af et erfarent team, hvor faglighed, samarbejde og professionel rådgivning er fundamentet for vores daglige arbejde.
Om jobbet
Serviceafdelingen består af 9 medarbejdere fordelt på hovedkontoret, lageret og vores servicemontører, som dagligt hjælper kunder i Danmark, Norge, Island, Irland og på Færøerne.
Som teknisk kunderådgiver vil dine primære opgaver være rådgivning af kunder, lave tilbudsberegning til mindre projekter og granske og behandle serviceopgaver.
Dine primære arbejdsopgaver
- Håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail
- Teknisk rådgivning af kunder og samarbejdspartnere
- Behandling og koordinering af serviceopgaver
- Granskning og vurdering af reklamationer og servicehenvendelser
- Udarbejdelse af tilbud på mindre service- og reparationsopgaver
- Tæt samarbejde med servicemontører, lager og øvrige afdelinger
Vi søger en person, der trives med mange kontaktflader og formår at bevare overblikket, også når der er travlt.
Hvem er du?
Du har teknisk forståelse og erfaring fra byggebranchen, og du motiveres af at finde gode løsninger for kunderne.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse, gerne med håndværksmæssig baggrund
- Har erfaring fra byggebranchen
- Gerne har erfaring fra en servicefunktion eller teknisk kundesupport
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceminded og sætter en ære i at skabe gode kundeoplevelser
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Har en positiv tilgang og bidrager til et godt samarbejde
Erfaring med vinduer og døre er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge Idealcombi
Hos Idealcombi bliver du en del af en virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og en ambition om altid at levere kvalitet til vores kunder.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret hverdag med engagerede kollegaer
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- En fast stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og sundhedsordning
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte service chef Morten Kloster på tlf.: 40184382 eller på mail mkl@idealcombi.dk. Du kan læse mere om vores virksomhed på - idealcombi.dk/
Ansøgningsfristen er den 05.07.2026. Ansøgningerne behandles løbende og fortroligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Idealcombi:
Idealcombi har, siden det første vindue blev fremstillet i 1973, haft domicil i Thy, og hovedsædet i Hurup rummer i dag 100.000 m2 til produktion og administration med mere end 400 ansatte. Herfra har Idealcombi gennem mere end 50 år fremstillet vinduer og yderdøre i høj kvalitet. Innovation er et grundlæggende omdrejningspunkt i virksomheden, og man stræber kontinuerligt og målrettet efter at være først, når det gælder udvikling af vinduer og døre til nutidens og fremtidens behov – væsentligste parametre er design, funktion, energiforbrug og optimal miljøvenlig produktion, hvor hver eneste medarbejders kompetencer er en afgørende faktor.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IDEALCOMBI A/S, Nørre Alle, 7760 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/27a911a6-2d44-4ffe-923b-996ee6eedfd0