Bliv naturvært i Naturlandsbyen og inspirer til storslåede naturoplevelser i Sydthy

dato

Naturlandsbyen i Doverodde søger en engageret, imødekommende og fleksibel naturvært, der brænder for naturformidling og gæsteservice.
Stillingen er på 25 timer og arbejdsstedet er Naturlandsbyen i Doverodde i Sydthy.

Naturlandsbyen i Doverodde er et nyt storstilede projekt i Thisted Kommune. Naturlandsbyen er et fristed, hvor natur, kultur, og friluftsliv mødes - ambitionen er at udvikle og etablere et nyt, lokalt og nationalt samlingspunkt for naturoplevelser, naturdannelse og fællesskab. Naturlandsbyen er placeret ved Doverodde Købmandsgård, hvor SMK Thy nu danner rammen om dele af Danmarks nationale kunstsamling. Derudover er stedet spisested Centralen også åbnet i sommeren 2025.
Her smelter kunst, kultur, natur og friluftsliv sammen, og vi samarbejder tæt om den samlede besøgsoplevelse på stedet.

Naturlandsbyens virke står på tre ben

  • Kommunes natur- og friluftsvejledning har base i Naturlandsbyen og afvikler aktivitetsforløb til kommunes mange skoler og institutioner.
  • Flere lokale foreninger har deres gang i Naturlandsbyens faciliteter, hvor de afholder foreningsaktiviteter på land og til vands.
  • Naturlandsbyen skal være en levende og attraktiv oplevelsesdestination for øvrige besøgende (store som små) med signaturevents, aktiviteter og formidling, der inspirerer, motiverer og udfordrer flere til at opleve og forbinde sig med naturen.

Vi søger en Naturvært, som bliver en central del af vores team bestående af to natur- og friluftsvejledere, en koordinator, en projektmedarbejder, sæsonansatte foruden lederen af Naturlandsbyen, som du kommer til at referere til. Derudover vil du også dagligt omgås med SMK Thys medarbejdere, Centralens hold og de mange frivillige på stedet.

Som Naturvært får du ansvar for at
  • Håndtere praktiske opgaver i forbindelse med aktiviteter og drift
  • Være en smilende vært, der både kan guide og inspirere gæster og besøgende
  • Udvikle og facilitere aktiviteter til stedets besøgende. Derfor vil der særligt i højsæson (marts-oktober) være arbejdsopgaver i både weekender og ydertimer.
  • Have en koordinerende og praktisk funktion i forhold til vores grej og udstyr

Vi forventer, at du
  • Har en uddannelse og /eller praksis erfaring, som kan omsættes til naturværtskab og –formidling.
  • Er en smilende og imødekommende vært, der vægter samarbejde højt.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde weekender og mere sæsonpræget.
  • Har praktisk sans og er ikke bange for at tage fat.
  • Har erfaring med natur- og friluftsaktiviteter fx kajak, vandring, naturhåndværk mm.

Proces
  • Ansøgningsfrist: den 14. januar 2026
  • Ansættelsessamtaler tirsdag den 20. januar 2026
  • Ansættelse fra 1. marts 2026

Til samtalen vil du møde ansættelsesudvalget, som består af
  • Katrine Broch Hansen, daglig leder af Naturlandsbyen
  • Eva Sjælland, leder af KulturRummet / sektionsleder Kultur
  • Thomas Holgaard, Naturvejleder
  • Frederikke Byberg-Hansen, Naturlandsbykoordinator

Har du spørgsmål
til stillingen kan du kontakte; Katrine Broch Hansen fra uge 2 efter kl. 15.00 på mobil 23 84 66 47 eller Eva Sjælland fra uge 2 efter kl. 15.00 på mobil 22 97 15 95.

Du kan finde yderligere info om Naturlandsbyen kan ses på hjemmesiden: www.naturlandsbyen.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Doverodde Købmandsgård, Fjordstræde, 7760 Hurup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/098d9abf-5f7e-46b4-8dfe-b3cd329d0b4a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet