Administrativ medarbejder til kollektiv trafik i Drift og Anlæg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at arbejde i en travl og udfordrende hverdag, der er fyldt med forandringer og spændende opgaver? Så er det dig, vi søger som vores nye kollega.

Thisted Kommune søger en ny medarbejder til vores sektion Anlæg og Infrastruktur i Drifts- og anlægsafdelingen, med ansættelse 1. oktober 2023.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en masse spændende arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at udvikle dig med opgaver inden for mobilitet og kollektiv trafik. Du vil have den daglige kontakt og ansvar for Skole- og specialkørsel samt NT-kørsel. Planlægning af kørslen udføres i tæt samarbejde med eksterne aktører. Stillingen indeholder også andre driftsopgaver, som f.eks. strandrensning, ekspropriationer, kystbeskyttelse, mobilitetsopgaver eller noget helt andet. Dette vil blive tildelt efter dialog med dig.

Dine primære opgaver

  • Bestilling og koordinering med Nordjyllands Trafikselskab (NT)
  • Bestilling og koordinering med eksterne vognmænd i forbindelse med skole- og specialkørsel
  • Samarbejde på tværs af andre forvaltninger, kommuner og Region Nordjylland
  • Fordeling, betaling samt udarbejdelser af fakturaer
  • Løbende budgetopfølgning
  • Sagsbehandling til det politiske system
  • Borgerhenvendelser

Dine kvalifikationer
Vi foretrækker, at du:
  • har erfaring med administrativt arbejde, gerne indenfor det kommunale
  • har relevant uddannelse, f.eks. kontorassistent
  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • kan træffe selvstændige beslutninger
  • arbejder ansvarsbevidst og er i stand til at arbejde selvstændigt, tværgående og i teams

Om os
Du bliver en del af sektionen Anlæg og Infrastruktur, som afspejler en række forskellige fagligheder; kollektiv trafik, asfaltprogram, pleje- og vedligeholdelsesplaner af grønne områder, gadebelysning, trafiksikkerhed, vejmyndighed, kommunale havne samt udviklings- og anlægsprojekter og mange flere.

Vi er en kollegagruppe, hvor tonen er fri og uhøjtidelig - humoren er i højsædet. Vi elsker at udvikle os samt dele erfaringer. Sagt med andre ord; du vil få indholdsrige arbejdsdage, der både er sjove og udfordrende.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Kørekort B er påkrævet.
Din daglige arbejdsplads vil være Kirkevej 9, 7760 Hurup
Forventet ansættelse fra 1. oktober 2023

Vil du vide mere?
Vi håber, at du er blevet nysgerrig på stillingen. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkomment til at kontakte sektionsleder Tobias Geertsen på telefon 31 36 90 07.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. august 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1546&ERId=83801

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882508

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet