Frivillige kræfter har bidraget væsentligt til, at det nu er muligt at komme hele vejen fra Store Torv i Thisted til Baun Plantage via et nyt stisystem. Mange i Thy sætter pris på at gå eller løbe i områdets smukke natur, og nu giver en ny rute endnu flere muligheder for at udforske landskabet.
Projektet er blevet til gennem et samarbejde mellem Støtteforeningen Tingstrup Sø, lokale lodsejere og Thisted Kommune. Det nye stisystem, der har fået navnet Den Grønne Løber, blev etableret for at forbinde Thisted midtby med Baun Plantage. Ruten starter ved Store Torv og fortsætter hele vejen til Baun Plantage med en samlet længde på 5,7 kilometer. Der er desuden mulighed for at forlænge turen yderligere to kilometer med en afmærket rundstrækning i plantagen.
Idéen om at skabe forbindelse mellem Thisted By og den omkringliggende natur er længe blevet næret af Støtteforeningen Tingstrup Sø, der også har været initiativtager på projektet.
Med det nye stisystem har thyboerne nu fået endnu bedre betingelser for at nyde områdets naturrigdom og bevægelsesmuligheder.