Korsang i Thy styrker både lunger, trivsel og fællesskab

Foto: Thisted Kommune.
dato

I Thisted Kommune bidrager koraktiviteter til bedre sundhed, og forskningen peger på positive effekter både for lunger, velvære og mental trivsel.

Korsang kan være en kilde til både velvære og sundhed. I Thy har man rig mulighed for at bruge stemmebåndet sammen med andre, hvilket gavner både den mentale og fysiske sundhed. På musikskolen i Thisted mødes mandag eftermiddag deltagere i lungekoret, hvor særligt hoste er et velkomment indslag, da det viser, at deltagerne arbejder med og udfordrer deres lunger.

Hver korgang indledes med åndedrætsøvelser og systematisk træning i udånding, åndedrætskontrol samt brug af mellemgulvet, inden sangen får lov at fylde rummet. Lungekoret er åbent for alle, men deltagerne er primært personer, der oplever forskellige former for lungeudfordringer. Aktiviteterne i lungekoret har dokumenterede fordele, hvor deltagerne opnår bedre kontrol over åndenød og får lettere ved at trække vejret i hverdagen.

Forskning fra Aalborg Universitet viser, at korsang ikke kun har gavnlig effekt for personer med lungesygdomme, men også for andre sygdomsgrupper. En undersøgelse blandt 17 personer med demens viste, at deltagerne oplevede forbedringer i deres kropslige tænkning efter hver korprøve. Kropslig tænkning består i, at kroppen hjælper hjernen med at tænke og forstå, og at aktiviteter som sang, bevægelse og rytme styrker fokus, hukommelse og nærvær. Undersøgelsen viste desuden, at især personer med moderat til svær demens oplevede positive forandringer som mere kontakt med egne følelser, bedre ordforråd, udvist empati og oplevelse af mening gennem korsangen.

Der tilbydes mange muligheder for at synge sammen i Thy og dermed styrke sundheden som fællesskab.

https://www.thisted.dk/nyheder/2026/april/lungekor-for-sundhed-og-faellesskab

Kilde: Thisted Kommune