Flertallet af borgerne omkring Gisselbæk har givet grønt lys til at udvide det lokale vindmølleprojekt fra tre til fire møller. Den 26. november stemte Kommunalbestyrelsen for udvidelsen og følger dermed op på lokalsamfundets ønske.
Tidligere på året blev et projekt med tre vindmøller støttet af både lokalsamfundet og Kommunalbestyrelsen. Efterfølgende har en dispensation fra BaneDanmark åbnet mulighed for at tilføje en ekstra mølle, og endnu en borgerafstemning har givet et flertal for udvidelsen.
Thisted Kommune har gode erfaringer med at inddrage borgerne tidligt og afholde lokale afstemninger om sol- og vindprojekter. På den baggrund blev udvidelsen ved Gisselbæk sendt til en ny lokal afstemning.
Samtidig med Kommunalbestyrelsens beslutning er debatoplægget, der sætter rammerne for de kommende miljøundersøgelser, sendt i høring frem til 5. januar. Til foråret skal både lokalsamfund og politikere i Sydthy igen tage stilling, når to energiprojekter skal til afstemning.
Læs mere om projektet, afstemningerne og fordelingen af stemmer på Thisted Kommunes hjemmesider.
https://www.thisted.dk/nyheder/2025/december/ja-til-ekstra-moelle-ved-gisselbaek